Engageret matematiklærer søges til fuldtids barselsvikariat på Kegnæs Friskole

dato

Lærer til barselsvikariat på Kegnæs FriskoleKegnæs FriskoleSydals

Vi genopslår stillingen – og håber, at vores nye kollega er lige rundt om hjørnet!

Vi søger en engageret og relationsstærk lærer til et barselsvikariat på Kegnæs Friskole med matematik i udskolingen som den vigtigste opgave.

Vi har for nylig slået stillingen op og fandt faktisk den rette kandidat. Desværre ændrede omstændighederne sig, inden ansættelsen nåede at blive en realitet. Derfor søger vi nu igen – og håber, at der sidder en lærer derude, som kan se sig selv hos os.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt og løber til oktober 2027.

Måske er det dig, vi leder efter?

Drømmer du om at være lærer på en skole, hvor det hele menneske er i centrum? Hvor eleverne rustes til livet med både almendannelse, selvværd og evnen til at indgå i et positivt og forpligtende fællesskab?

Og har du lyst til at følge en lille 9. klasse tæt gennem matematikundervisningen og frem mod eksamen næste sommer?

Så kunne Kegnæs Friskole meget vel være den rette arbejdsplads for dig.

Vi søger først og fremmest en lærer, der er stærk i matematik og har lyst til at undervise i hele udskolingen.

Du vil undervise vores to udskolingsgrupper, som består af henholdsvis 11 og 12 elever, og du får ansvaret for at føre 9. klasse til eksamen i matematik næste sommer.

Derudover bliver du klasselærer for vores kombinerede 6.-7. klasse – en lille gruppe på 9 elever, hvor du får gode muligheder for at komme tæt på den enkelte elev og være en tydelig voksen i deres skoleliv.

Dine opgaver vil være:

  • matematik i hele udskolingen
  • dansk i 6.-7. klasse
  • gruppelærerfunktion for den kombinerede 6.-7. klasse
  • engelsk eller tysk i 6.-7. klasse

Vi er åbne over for den helt rigtige kandidat, og det vigtigste for os er, at du kan se dig selv i vores værdier og tilgang til skolelivet.

En skole med hjerte, højt til loftet og tydelige rammer

Vi har en ærlig og kærlig tilgang til eleverne, hvor krammene sidder løst, og hvor hver enkelt elev bliver mødt med fokus på styrker og muligheder.

Samtidig er rammer og krav tydelige. Empatisk, respektfuld og ordentlig adfærd over for både børn og voksne er et ufravigeligt fokusområde.

Det er vigtigt for os, fordi vi tror på, at det er noget af det vigtigste, vi kan give vores elever med videre i livet – og fordi trivsel er en forudsætning for både livsglæde og læring.

Vi vægter faglighed højt, og i vores tilgang til undervisning går leg og læring hånd i hånd. Eleverne udforsker interesser og motivation gennem to ugentlige værksteder, hvor de kan dyrke fx musik, natur, brætspil, krea, mindfulness og meget andet.

Kegnæs Friskole

Vi er en lille friskole på halvøen Kegnæs med en sund økonomi og omkring 100 skønne elever fordelt i aldersintegrerede grupper med cirka 15 elever i hver.

De fleste børn kommer fra Sønderborg, Hørup og de omkringliggende byer, og en velfungerende busforbindelse bringer dem hver dag til og fra skolen.

Skolen ligger midt i naturen med masser af plads til udfoldelse og undervisning på stranden, i skoven og på vores store mark med bålhytter, boldbaner og et stort udendørs undervisningsområde.

Musik fylder meget hos os. Mange elever modtager soloundervisning eller spiller i band, og vi samles hver dag til morgensang og hvert år til vores musikfestival.

Hver torsdag laver et hold engagerede forældre og bedsteforældre mad til os alle, og hvert år tager hele skolen på lejrskole, mens de ældste elever også kommer på udlandsrejse.

Kort sagt: Vi er en skole, hvor fællesskab ikke bare er noget, vi taler om – det er noget, vi gør.

Vi søger en lærer, der
  • kan begejstre, engagere og motivere
  • er fagligt velfunderet og brænder for undervisning
  • er stærk i matematik og kan føre 9. klasse til eksamen næste sommer
  • kan undervise i dansk i 6.-7. klasse
  • har stærke relationskompetencer i forhold til elever, forældre og kolleger
  • kan se sig selv i skolens grundtvig-koldske værdigrundlag
  • er en tydelig og troværdig voksen med stærk klasserumsledelse
  • har blik for det enkelte barn, kan rumme forskelligheder og mestre differentieret undervisning
  • tør tænke anderledes, er nysgerrig og tør udfordre – også os andre
Det kan vi tilbyde
  • engagerede kolleger, der hjælper, støtter og sparrer med hinanden
  • verdens bedste elever – på en god dag
  • små elevgrupper og gode muligheder for at kende den enkelte elev
  • god humor og et miljø med plads til kreativitet
  • medbestemmelse, mulighed for udvikling og nytænkning – kort fra idé til handling
  • et forpligtende fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • en stærk og engageret forældregruppe, der er klar til at hjælpe, hvis du får en god idé
  • en sund og levende skole med gode traditioner og spændende visioner
Har vi vakt din nysgerrighed?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Marlene Jensen på 53 35 48 32, hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi og opleve skolen.

Læs mere om os på Kegnæs Friskoles hjemmeside.

Praktisk information

Stillingen: Fuldtid, barselsvikariat
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansættelsesperiode: Til oktober 2027

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kegnæs Friskole, Østerbyvej, 6470 Sydals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2fe8c855-bb99-4308-b8a8-0b807bc7a42b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler