Fuldmægtig med stærk faglig profil indenfor landbrugs-, akvakultur- og/eller fødevareerhvervet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med grøn omstilling i fødevaresektoren, og ønsker du at bidrage til løsning af fødevareerhvervets udfordringer? Så mangler sekretariatet for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) en faglig stærk AC’er med stor viden om landbrug, fiskeri og/eller fødevareerhverv til vurdering og behandling af projektansøgninger, projektændringer samt vejledning mv.

Du sørger for høj faglighed
Som medarbejder i GUDP-sekretariatet vil din hovedopgave være at foretage den faglige vurdering og sagsbehandling af projektansøgninger i forbindelse med vores forskellige ordningers ansøgningsrunder. Det indebærer bl.a. dialog med mange interessenter og kunder, herunder vejledning af ansøgerne, faglige vurderinger af projekterne i forhold til relevans og nyhedsværdi samt forretningspotentiale.

Som en del af GUDP-sekretariatet behandler vi løbende anmodninger om projekt- og budgetændringer samt opfølgning på status- og slutrapporter. Vi afholder årligt både informationsmøder og konference, som vi alle tager aktiv del i.

Udover GUDP varetager vi administrationen af forskellige andre ordninger eksempelvis Plantefonden, Bedriftsudledningsprogrammet (BUP) og Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram, derfor er der rig mulighed for at bringe din faglighed i spil.

GUDP’s fokus er at bidrage til bæredygtig vækst indenfor landbrug, husdyrproduktion, fiskeri og fødevareforarbejdning, hvilket du skal være med til at sikre gennem høj faglighed, et godt samarbejde, effektiv sagsbehandling, god kundeservice og tværgående samarbejder. Vi er et bredt sammensat team, og vi er åbne over for forskellige akademiske fagligheder. Derfor kan du have viden inden for fiskeri og akvakultur, plante- eller husdyrproduktion og fødevareforarbejdning og -fremstilling.

Du får mulighed for at omsætte din faglighed til konkrete vurderinger, du får kendskab til nye og innovative projekter, som du kan følge på tæt hold, og du får en hverdag, hvor opgaverne varierer i løbet af året. Du bliver en del af et team, hvor vi værdsætter det gode samarbejde og faglige diskussioner med kolleger. Vi har en uformel opgangstone og sætter trivsel højt, og vi hjælper hinanden, når der er travlt.

Videnskabelig og med interesse for ny forskning og viden indenfor landbrugs- og fødevareerhvervet
Vi forventer, at du

  • Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse inden for landbrug, fiskeri eller fødevareforarbejdning (som fx agrobiolog, agronom, bioteknolog, kandidat i fødevareinnovation og sundhed eller fødevarevidenskab og -teknolog eller fiskeri og akvakultur). Har du samtidig forretningsforståelse og viden om udviklingsprojekter er det kun et plus
  • Har kendskab til miljø- og klimabelastning indenfor fødevareerhvervet
  • Kan se dig selv i en administrativ faglig sagsbehandlerrolle
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan arbejde systematisk og analytisk
  • Er i besiddelse af gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt, herunder også på engelsk, da en stor del af vores ansøgninger indeholder forskningsfaglige projektbeskrivelser på engelsk
  • Kan lide at have travlt uden at miste overblikket – men samtidig have det sjovt
Team GUDP – din nye arbejdsplads
GUDP er en grøn erhvervsstøtteordning, der understøtter udviklingen af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse samt nytænkning og optimering af eksisterende produkter og metoder indenfor hele værdikæden. GUDP består af en erhvervsbestyrelse, der årligt uddeler ca. 200 mio. kr. i tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter, der styrker såvel grøn som økonomisk bæredygtighed indenfor fødevareerhvervet. GUDP består af et sekretariat, hvoraf 5 medarbejdere er placeret i København, mens 13 medarbejdere er placeret i Tilskud & Sagsbehandling i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg, hvilket vil blive din arbejdsplads. De andre ordninger vi administrerer, samarbejder vi ligeledes om med teamet i København.

Du kan læse mere om de projekter, der har modtaget tilskud på www.gudp.dk, du kan også finde informationer omkring de andre ordninger på nettet.

Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, så du kommer godt i gang.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Britta Quitzau, telefon: 23 62 86 61, mail: briqui@lbst.dk.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk og om GUDP på www.gudp.dk.

Overvejer du at flytte til Sønderborg-området?
Så kontakt Tilflytterservice Sønderborg, som bl.a. informerer om bolig, dagtilbud/skoler, job til medfølgende partner/ægtefælle samt kultur- og fritidstilbud. Du kan kontakte Sønderborg Kommunes bosætningskoordinator via tilflytter@sonderborg.dk og læse mere på www.sonderborg.dk/tilflytter.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag den 11. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. juni 2023.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169356&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841371

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet