Gråsten forbereder officiel velkomst for kongeparrets sommerophold i juli 2026

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Kongeparret modtages officielt på Torvet i Gråsten 6. juli 2026 med musik, flag og blomster, når sommeropholdet på Graasten Slot indledes.

H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer igen i år til sommerophold på Graasten Slot. I den forbindelse arrangerer Sønderborg Kommune en officiel modtagelse af Kongeparret mandag den 6. juli kl. 16.00 på Torvet i Gråsten.

Modtagelsen vil foregå med rød løber, faner og flag. Et blomsterbarn byder velkommen, og der vil være musik til lejligheden. Borgmester Erik Lauritzen står for at præsentere byrådsmedlemmer og direktører fra Sønderborg Kommune, inden han holder en kort velkomsttale til Kongeparret.

Hvis vejret tillader det, fortsætter Kongeparret efter modtagelsen fra Torvet til Graasten Slot via Slotsgade, så det bliver muligt for mange at hilse på dem langs ruten.

I forbindelse med arrangementet vil der være trafikale ændringer i Gråsten på dagen, herunder lukning af veje i midtbyen samt særlige parkeringsmuligheder. Sønderborg Kommune vil melde mere ud om ændringerne tættere på arrangementet.

Kommunen glæder sig til at byde Kongeparret velkommen til endnu et sommerophold i Graasten.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=21abfa301f

Kilde: Sønderborg Kommune