Specialkonsulent med koordinerende rolle til team GUDP

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at sætte din faglighed i spil i komplicerede sager eller ved at udfordre dine faglig dygtige kolleger? Har du lyst til at koordinere, supportere og være med til at definere din egen stilling? Vil du være en del af en travl hverdag med dygtige kolleger, der bidrager til grøn omstilling i fødevaresektoren? Så er det måske dig, vi leder efter.

Du sørger for høj faglighed
I Team GUDP varetager vi administrationen af forskellige ordninger som bl.a. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Plantefonden, Bedriftsudledningsprogrammet (BUP) og Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram. Vi håndterer hele processen fra sagerne kommer ind og frem til udbetaling af tilskud til projektdeltagerne. Vores opgaver spænder derfor bredt og består dels af faglige vurderinger af projektansøgninger og sagsbehandling i forbindelse med vores forskellige ordningers ansøgningsrunder, herunder også udbetaling af tilskud.

GUDP’s fokus er at bidrage til bæredygtig vækst indenfor landbrug, husdyrproduktion, fiskeri og fødevareforarbejdning, hvilket du skal være med til at sikre gennem høj faglighed, et godt samarbejde, effektiv sagsbehandling, god kundeservice og tværgående samarbejder. Vi er et bredt sammensat team, og vi er åbne over for kandidater med forskellige akademiske fagligheder. Derfor kan du have viden inden for fiskeri og akvakultur, plante- eller husdyrproduktion eller fødevareforarbejdning og -fremstilling.

Vi har ikke defineret rollen endnu, da vi mener det er vigtigt, at du er en del af processen sammen med teamet og vi ønsker at få lige netop dine kompetencer bragt bedst muligt i spil.

Vi forestiller os

  • At du som koordinator både understøtter teamlederen og dine kolleger i teamet i opgaveløsningerne.
  • At du tager en koordinerende rolle, hvor du medvirker til at sikre fremdrift i opgaverne og bevarer det samlede overblik.
  • At du er omstillingsvillig og kan træde ind i den faglige sagsbehandlerrolle og bidrage til at behandle teamets sager, såfremt det bliver nødvendigt.
Vi lover, at du får en spændende og alsidig hverdag, hvor opgaverne varierer i løbet af året. Du bliver en del af et team, hvor vi har et godt samarbejde og værdsætter faglige diskussioner med hinanden. Vi har en uformel opgangstone og sætter trivsel højt, og vi hjælper hinanden, når der er travlt.

Videnskabelig og med interesse for ny forskning og viden indenfor landbrugs- og fødevareerhvervet
Vi forventer, at du

  • Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse inden for landbrug, fiskeri eller fødevareforarbejdning (som fx agrobiolog, agronom, bioteknolog, kandidat i fødevareinnovation og sundhed eller fødevarevidenskab og -teknolog eller fiskeri og akvakultur). Har du samtidig forretningsforståelse og viden om udviklingsprojekter er det kun et plus
  • Har kendskab til miljø- og klimabelastning indenfor fødevareerhvervet
  • Kan se dig selv i en administrativ og faglig sagsbehandlerrolle
  • Er ikke bange for at stille nysgerrige og fagligt funderede spørgsmål
  • Har en anerkendende tilgang til teamsamarbejde og bidrager til en god omgangstone
  • Er god til at processtyre og bevare overblik også i travle perioder
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Kan arbejde systematisk og analytisk
  • Er i besiddelse af gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt, herunder også på engelsk, da en stor del af vores ansøgninger indeholder forskningsfaglige projektbeskrivelser på engelsk.
Team GUDP – din nye arbejdsplads
Vi er 13 medarbejdere i team GUDP, som er placeret i Tilskud & Sagsbehandling i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg. Vi arbejder med flere forskellige tilskudsordninger og samarbejder som en del af både et GUDP- og Plantefondssekretariat tæt sammen med et team i København, hvor resten af sekretariaternes 5 medarbejdere er placeret. Derudover arbejder vi også sammen med vores supportteam i Augustenborg, hvor vi bl.a. har jurister og revisorer tæt tilknyttet vores ordninger.

Du kan læse mere om de projekter, der har modtaget tilskud på www.gudp.dk, du kan også finde informationer omkring de andre ordninger på nettet.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Britta Quitzau, telefon: 23 62 86 61, mail: briqui@lbst.dk.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk og om GUDP på www.gudp.dk.

Overvejer du at flytte til Sønderborg-området?
Så kontakt Tilflytterservice Sønderborg, som bl.a. informerer om bolig, dagtilbud/skoler, job til medfølgende partner/ægtefælle samt kultur- og fritidstilbud. Du kan kontakte Sønderborg Kommunes bosætningskoordinator via tilflytter@sonderborg.dk og læse mere på www.sonderborg.dk/tilflytter.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag den 11. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. juni 2023.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169355&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840867

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet