BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger engagerede sygeplejersker til opstart af Afsnit for psykoterapi den 1/8 eller snarest derefter til fastansættelse på fuld tid eller deltid efter eget ønske.
Ansættelserne er med skiftende vagter i hhv dag-/ aftenvagter eller dag- /nattevagter, med weekendvagt hver 3. weekend eller hver 2. weekend efter ønske.
Vi er et nyetableret afsnit, hvor vi i nye rammer og med nye målgruppebeskrivelser, tilbyder behandling til patienter med personlighedsforstyrrelse. Vi behandler udelukkende patienter med personlighedsforstyrrelser eller affektreguleringsproblemer. Vi har et tæt samarbejde med tilhørende ambulatorium, hvor behandlingsmetoderne er dialektisk adfærdsterapi (DAT), mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT) og gruppeanalyse.
Afsnittet for psykoterapi har plads til 9 patienter i åbne rammer, hvor sengene åbnes gradvist over efteråret 2023. Behandlingen i afsnittet tager udgangspunkt i miljøterapien, som er tilpasset således, at patienterne under indlæggelse får mulighed for at træne færdigheder for bedre at kunne mestre hverdagslivet. Miljøterapien bliver understøttet af kontaktpersonsystemet, de 10 safewardsprincipper og frontoffice-konceptet, således at der er stor tilgængelighed mellem personale og patienten. Under indlæggelse er der tæt samarbejde med behandlerne i ambulatoriet, hvor der er mulighed for faglig sparring og deltagelse i fælles supervision.
Vi søger personale med interesse og erfaring inden for psykiatrien. Patienterne kan have selvskadende adfærd og selvmordstanker, så det er nødvendigt, at du kan udholde et vist lidelsespres fra patienterne.
Vi vægter den personlige del højt. Du tør sætte dig selv i spil i det terapeutiske felt med patienten og med dine kollegaer. Du er vedholdende og tillader dig at være vigtig for patienten i relationen. Du er faglig nysgerrig og har mod på at bidrage til det sociale fællesskab i et nyt fællesskab. Du er tålmodig og kan rumme patienters frustrationer.
Dine opgaver:
- Varetage kontaktpersonfunktionen.
- Tage del i miljøterapien.
- Deltage i fælles supervision og konferencer.
- Tage medansvar for den faglige udvikling i Afsnit for psykoterapi.
- Introduktion med andre nye kollegaer.
- Et meningsgivende arbejde under udvikling.
- Undervisning, supervision og temadage.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Oversygeplejerske Birgitte Christensen på tlf. 40237633/ Birgitte.Christensen.Psyk@rsyd.dk eller Behandlingsansvarlig specialpsykolog Morten Hell 24849997/ Morten.Hell@rsyd.dk
TR / DSR Andreas.kerl@rsyd.dk
Ansøgningsfrist den 12/6
Ansættelsessamtaler 16/6
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Augustenborg Sygehus, Palævej 1, 6440 Augustenborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225522&DepartmentId=7073&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841693