BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre effektiv sagsbehandling og udbetalinger af tilskudsmidler inden for bl.a. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Har du lyst til at få en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver og gode kolleger? Er du driftsorienteret, og kan du kombinere alt dette med høj kvalitet? Så er du måske vores nye udbetalingssagsbehandler i Team GUDP i Augustenborg
Team GUDP – din nye arbejdsplads
I Team GUDP varetager vi administrationen af forskellige ordninger som Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Plantefonden, Bedriftsudledningsprogrammet (BUP) og Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram. Det være sig alt fra faglige vurderinger af projektansøgninger og sagsbehandling i forbindelse med vores forskellige ordningers ansøgningsrunder samt udbetaling af tilskud til projektdeltagere.
Vi er 13 medarbejdere i team GUDP, som er placeret i Tilskud & Sagsbehandling i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg. Vi er en del af både et GUDP- og Plantefondssekretariat i tæt samarbejde med et team i København, hvoraf resten af sekretariaternes 5 medarbejdere er placerede. Derudover arbejder vi også sammen med vores supportteam i Augustenborg, hvor vi bl.a. har jurister og revisorer tæt tilknyttet vores ordninger.
Du bliver en del af et team, hvor vi har mange forskellige fagligheder, og hvor hverdagen er alsidig men præget af et godt samarbejde. Vi har en uformel omgangstone og sætter trivsel højt og vi hjælper hinanden, når der er travlt.
Administrativ profil med humør, overblik og sans for detaljen
Du skal kunne se dig selv arbejde i en offentlig myndighed med alt, hvad det indebærer; her skal et samspil af lovgivning, politik og praktik gå op i en højere enhed. Derfor er det også en fordel, hvis du kan arbejde systematisk efter instrukser. Der er ligeledes brug for god talforståelse samt gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner til udarbejdelse af partshøringer og afgørelser.
Vi forventer, at du kan
- sætte dig ind i bekendtgørelse, vejledning og instrukser for den pågældende ordning
- danne dig et overblik over den enkelte sag og har god datadisciplin
- arbejde systematisk
- tale med mange forskellige ansøgere
- tage ansvaret for at bringe en sag til afslutning
- forsvare sagen i forbindelse med en eventuel revision
- lide at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
Du bliver ansat efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (Det Statslige Område) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat hurtigst muligt.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Britta Quitzau, telefon 23 62 86 61, mail briqui@lbst.dk.
Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk og om GUDP på www.gudp.dk.
Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest mandag den 12. juni 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 19. juni 2023.
.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169447&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842581