Vi søger ambitiøs kontorelev til spændende, udfordrende og alsidig læreplads

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du jonglere med flere opgaver på én gang uden at tabe dem på gulvet, have god kontakt – både ansigt til ansigt og på skrift - til mange mennesker, men også gå i dybden med grundigt at løse en kompleks opgave? Kan du se dig selv som bindeleddet mellem elever, undervisere og administrative medarbejdere på en stor uddannelsesinstitution? Så er du måske den nye kontorelev, vi søger.

Business College Syd, en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner, søger en ambitiøs kontorelev til et spændende, udfordrende og alsidigt job i kursus- og hovedforløbsafdelingen i Mommark. Afdelingen løser mange forskellige opgaver i samarbejde med alle skolens andre afdelinger. Du deltager i møder, bliver superbruger i IT-systemer, kommunikerer med undervisere og elever samt løser forskellige sekretæropgaver. Som færdiguddannet kontorelev hos os bliver du ekspert i både god administration, kommunikation og service. 

Om kontorelevpladsen

  • Du bliver en del af et team af uddannelses- og kursussekretærer, som sidder fordelt på 2 kontorer
  • Du får opgaver inden for uddannelsesadministration, hvor du har daglig kontakt med virksomheder og lærlinge/elever
  • Kontoret er skolens reception, så du får daglig kontakt til både lærlinge/elever, kursister, undervisere og gæster på skolen

Her kan du læse mere om, hvad du lærer i løbet af din tid som elev hos os.

Vi forventer, at du

  • er omhyggelig og grundig med dine opgaver
  • kan jonglere med flere opgaver på én gang
  • trives med at sidde i et travlt kontormiljø og omgås mange forskellige mennesker
  • skriver og taler fejlfrit dansk
  • er fleksibel, idet du – i løbet af elevtiden - får mange forskellige og nye opgaver
  • har flair for IT – det vil sige, at du har lyst til og nemt ved at lære nye IT-systemer at kende
  • er imødekommende og serviceminded over for alle på skolen

Det er et krav, at du har gennemført erhvervsuddannelsens grundforløb og det studiekompetencegivende forløb (EUX), eller at du har en HHX studentereksamen.

Vi tilbyder

  • et 2-årigt forløb på Business College Syd med start 1. september 2024
  • skoleophold med spændende undervisere og andre engagerede kontorelever
  • et team af gode kollegaer
  • en engageret og kompetent mentor
  • en uddannelsesplan med fokus på din udvikling og læring
  • god frokost fra kokkene i skolens køkken
  • gratis adgang til skolens fitnesscenter
  • et værelse på skolehjemmet i en kortere periode, mens du finder en permanent bolig (hvis du ifm. ansættelse hos os flytter til området fra en anden landsdel).

Kender du Business College Syd?
Det gør unge i Sønderborg, som går på vores gymnasium Det Blå Gymnasium og erhvervsuddannelse EUD & EUX Business, men også alle de virksomheder fra både Sønderjylland og resten af Danmark, som sender deres elever og medarbejdere på skoleophold og efteruddannelse på vores afdeling i Mommark -  Her kan du se en video fra Mommark.

Ansøgning
Ansættelse sker i henhold til ansættelsesvilkår indgået mellem Finansministeriet og den pågældende organisation.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du kan skrive en skriftlig ansøgning eller sende en lille video (max 2 min.), hvor du fortæller, hvorfor du godt kunne tænke dig at blive kontorelev på Mommark, og hvordan du lever op til kravene, som er beskrevet ovenfor. Du skal også aflevere et skriftligt CV inkl. kontaktoplysninger.

Du afleverer din ansøgning og CV ved at klikke på nedenstående link til en side, hvor du kan uploade dine filer. Filens navn skal være dit navn.

https://filecloud.bcsyd.dk/url/kontorelevmommark2024

Ansøgningsfristen er 1. marts 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til teamleder Karen Clausen på tlf. 7340 7914 eller pr. mail kac@bcsyd.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Business College Syd Mommark & Sønderborg Handelsskole, Mommarkvej, 6470 Sydals

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979810

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet